Lada forsøgt stjålet i Skive
Skrevet af : Pernille Rafn Frederiksen - 9/3-10 13:22:01
På en dag hvor importøren af Lada i Danmark netop har meddelt, at det er slut med, at importere fabriksnye Lada’er har Skive politiet fået en anmeldelse om forsøg på tyveri af en Lada.
Bilen stod parkeret på Mølgård Andersens Plads.
Gerningsmændene har skaffet sig adgang ved at knuse en rude.
Følgende har de brækket panelet op og forsøgt at kortslutte køretøjet.
Det er imidlertid ikke lykkedes, oplyser Jørgen Lauritsen fra Skive politi.
Tyveriforsøget er sket i tidsrummet fra fredag morgen til mandag aften.
Nyeste Nyheder| Nyhedsarkiv